Der er de seneste år kommer øget fokus på sundheden ved mælk. Anbefalingerne er stadig, at man drikker mindst en halv liter mælk om dagen, da der er mange vigtige mineraler og vitaminer i mælk.
Kigger man på, hvilken mælk som er sundest er der meget som tyder på, at gedemælk er sundere for mennesker end komælk. Det skal dog siges, at dette ikke er endeligt lagt til grundt af forskerne, men meget tyder som sagt på det.
Gedemælk minder i aminosyre, som proteinerne er opbygget af, mere om menneskemælk end komælken gør. Og da man må gå ud fra, at vores egen menneskemælk er sundest for mennesker, kan det derfor tyde på at gedemælk er det næstbedste valg – efter vores egen mælk selvfølgelig.
Derudover er gedemælk mere fed end komælk, hvilket også har nogle markante fordele. Mange af fedtstoffer i gedemælk er nemlig af en høj kvalitet og essentielle for vores krop. Gedemælk er derfor en rigtig god kilde til mange vigtige næringsstoffer.
Vælg gerne uhomogeniseret økologisk mælk
Forskerne har desuden kigget på, om der er sundhedsfordele og ulemper ved hele processen med at homogenisere mælk. Der er ret bred enighed om, at uhomogeniseret mælk er det mest naturlige valg, da man her ikke ændrer på strukturen i mælken.
Homogeniseringsprocessen er desuden blevet kritiseret for, at de små bitte knuste fedtklumper som skabes, kan medvirke til åreforkalkning. Dette er endnu en god grund til at vælge den uhomogeniserede mælk.
Der er desuden noget fantastisk over at indtage fødevarer i deres oprindelige form, som de er skabt af naturen. Her kan man smage den oprindelig og uforstyrrede smag og samtidig glæde sig over naturens vidundere.
Smarte cafeer vælger gedemælk
Tager man en tur på en smart cafe i København, er der stor sandsynlighed for at støde på enten frisk gedemælk eller en ret hvor f.eks. frisk dansk gedeost indgår. Den friske gedemælk sælges flere steder som delikatesse, ligesom den bliver tilbudt til at gøre en cafe latte endnu bedre via den cremede konsistens og nøddeagtige smag.
Denne udvikling er formentlig kun lige begyndt, da forbrugerne er blevet endnu mere bevidste om både smag, sundhed og bæredygtighed. Derfor er det også helt perfekt, at den gode gedemælk nu fortrinsvis produceres her i Danmark og har en høj sundhedsværdi.
Den mere komplekse smagsoplevelse ved gedemælk er også i tidens trend, da vi søger de spændende og nye smage og tager dem til os som aldrig før. Så er du en af dem som ikke har smagt gedemælk endnu, så er det bare med at få det smagt. Måske er du helt vild med det fra starten, og måske kræver det lidt tilvænning, som de første gange du spiste stærk ost eller drak rødvin. Men du ville vel heller ikke undvære nogle af delene i dag?