For mange almindelige danskere er smerter i ryg, skuldre og nakke en del af hverdagen. Dette skyldes, at mange af os sidder foran en computerskærm det meste af arbejdsdagen. Den låste stilling er ikke naturlig for kroppen, hvorfor du kan få spændinger og myoser, der kan være meget ubehagelige. En massør kan dog hjælpe dig fri for smerterne.
Hvorfor får man spændinger?
Spændinger og myoser i musklerne opstår oftest, fordi kroppen kommer i uheldige stillinger, når den sidder, løfter, skal stå eller ligge. Kroppen er lavet til et liv i naturen, hvor den ville lave mange forskelligartede bevægelser gennem en dag. I dag sidder vi ofte ned foran en computer på arbejde, og derfor kommer man til at sidde uheldigt på stolen eller for længe i samme position.
Smerter kan opstå spontant, men oftest opstår nakke- skulder- og rygsmerter gradvist grundet dårlige arbejdsstillinger. Har du smerter kan en massør dog afhjælpe noget af dit ubehag.
Hvad kan en massør gøre?
En god og dygtig massør kan gå ind og arbejde med at løsne dine spændinger. Ofte er det muligt at få arbejdet med dine myoser og spændinger under massagen, så du allerede bagefter kan mærke en synlig forskel.
Hvis du gentagne gange oplever problemer med spændinger, kan du vælge at få en fast tid hos en massør, så du jævnligt får ordnet dit ubehag. Regelmæssig massage kan give en øget følelse af velvære, fordi det øger blodgennemstrømningen og fjerner ophobede affaldsstoffer og mælkesyre. På den måde undgår du, at det udvikler sig til kroniske smerter.
Mobil massør i Århus, Skanderbog og Ry
Har du en travl hverdag, kan du finde en mobil massør, der kan komme til dig. I området omkring
Århus, Skanderborg og Ry kan du både få massage og akupunktur i eget hjem. På den måde skal du ikke ud af døren, men kan slappe af i dit eget hjem, mens en dygtig massør tager sig af dine behov.
Hvad kan du selv gøre?
Hvis du oplever, at du har tendens til smerter i nakke, ryg og skuldre, så kan du selv gøre noget for at undgå dem. Først og fremmest skal du have fundet synderen til dine smerter. Måske skal du have en ny stol, eller du kan prøve at holde pauser eller lave øvelser, når du sidder og arbejder. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at holde sig i god form med almindelig motion.
Skulle skaden ske, og smerterne er opstået, så brug en ispose til at køle området og hold dig selv i gang, indtil en massør kan behandle dig.