Mange mennesker kunne godt tænke sig at leve mere miljøvenligt, men det er svært at ændre gamle vaner. Derfor er det så vigtigt at børn får gode og bæredygtige vaner helt fra de er små, for det vil hjælpe dem meget i fremtiden. Her er tre områder hvor du kan give dit barn en god start på en grøn livsstil.
Et fornuftigt forbrug
Ofte kan de små ting i hverdagen gøre en stor forskel, så begynd med det daglige forbrug. Lær dit barn hvor energien til at tænde lys og varme vand, kommer fra, og hvorfor man ikke skal bruge mere end nødvendigt. Mind barnet om det løbende, ved at skrive små sedler ved stikkontakterne, eller sætte en timer når I er i bad.
Det er også vigtigt at lære at man ikke behøver købe nyt hele tiden. Brug hvad I allerede har, sæt det i stand, reparer tøj som går i stykker, osv. Når der skal købes nyt, så vælg bæredygtige produkter som økologisk babytøj i god kvalitet. Hvis du køber tøj uden kemikalier og plastik til dine børn fra starten, bliver det også et naturligt valg for dem.
Undgå spild
Med et fornuftigt forbrug bidrager man desuden til en renere jord ved ikke at smide så meget ud. Når man lærer at bruge gamle ting ved at lave dem om til noget nyt, eller genanvende dem, kan man undgå at ting ender i skraldespanden. Men nogle ting skal dog smides ud, og derfor må du lære dit barn at affaldssortere.
Hjælp hinanden til at undgå madspild, ved at spise resterne i køleskabet, eller købe forretningernes overskudmad og varer som har kort holdbarhed.
Tag cyklen
Du har desuden et ansvar for at vise dit barn at man godt kan lad bilen stå. Tag cyklen til så mange af jeres hverdagsaktiviteter som muligt. Det kan være når I skal ud og handle, børnene skal i skole eller børnehave, eller I skal besøge venner i nærheden.
Hvis I ofte cykler sammen, enten som transport eller for hyggens skyld, vil børnene se det som noget hyggeligt og rart. Det vil give dem et trygt forhold til det at cykle, og dermed er det mere sandsynligt at de vil vælge cyklen frem for bilen når de bliver voksne.
Ved at tage ansvar med dit forbrug, at tænke over at undgå spild, og tage cyklen frem for bilen, gør du det til en naturlig ting for dit barn at hensyn til miljøet.