Dine følelser er kraftfulde katalysatorer for dit humør. Problemer på hjemmefronten flyder hurtigt ud i andre kredse og dræner dig. Heldigvis kan en psykoterapeut hjælpe.
Kender du situationerne, hvor du mister kontrollen? Der hvor det hele bliver for meget og resultatet bliver vrede, gråd, indelukkethed eller en helt fjerde stærk reaktion, du ikke kan kontrollere udfaldet af.
Hvis du gør, og hvis det er et mønster, du oplever ofte, ligger der højst sandsynligt noget under overfladen, du ikke har fået bearbejdet.
Sammen om problemerne
Dine problemer er noget, du kæmper med. Men det betyder ikke, at du ikke kan modtage hjælp fra andre. Denne type hjælp kan du dele op i hjælp fra det private nære netværk eller fra et terapiforløb hos en professionel.
Hjælp fra det nære netværk
Hvis du oplever problemer på den private folk, er der højst sandsynligt en række mennesker, du kan betro dig ved. Du kan evt. prøve at tegne en cirkel med dig selv i midten og med tre ringe omkring. Prøv herefter at tænke på de personer fra familie og vennekreds, som du har tættest på dig. Placer dem nu efter hvor tæt de er på dig. Umiddelbart kan det lyde fjollet, men øvelsen hjælper med at lave et kort, der viser dig, at du har venner og familie i dit liv, der er der for dig.
Jeg er dog nødt til at indskyde et lille ’men’. For selvom du har venner og familie, du elsker og holder af, kan det være svært at tale med dem om nogle ting. De er simpelthen for tæt på. Og det er her, at den professionelle hjælp kommer ind i billedet.
Professionel terapi
Når du henvender dig til en terapeut, er det vigtigt, du har tillid til personen. Hvis du ikke fortæller om de ting, der virkeligt går dig på samt dine overvejelser og tanker, så kommer I aldrig ned til kernen af den udfordring, du kæmper med.
Jeg ved det, fordi jeg var fast gæst hos Terapi Helsingør i en længere periode, hvor jeg havde store udfordringer i mit privatliv. Så store, at de flød ind i min hverdag og gjorde det umuligt for mig at varetage mit job i en længere periode. Og da jeg ikke havde nogle i mit netværk, som jeg kunne betro mig til uden at se det som et nederlag eller føle mig flov, måtte jeg erkende, at jeg havde behov for professionel hjælp fra en uddannet terapeut.
En god terapeut kan ikke hjælpe dig med at se verden i lutter farver efter blot en enkelt eller et par samtaler. Til gengæld bliver du hele tiden mere og mere bevidst om dig selv, dine tanker og dine følelser – og ikke mindst hvordan du håndterer dem. Du får værktøjer og små øvelser, der sætter ting i perspektiv og tillader dig at beskue dine problemer fra en afstand, hvorfra du kan overveje, hvad den korrekte respons til problemet er, om problemets omfang i virkeligheden er så stort eller om noget andet ligger bag og om det er retfærdigt at lade dine frustrationer gå ud over andre.
Du kender sikkert allerede svaret, men derfra og til at efterleve rationalets rolige væsen i en situation, der er eskaleret, er en helt anden sag.