Det kan være svært altid at variere sine måltider. Ofte bliver det enten en omgang spaghetti, kartofler eller lidt ris, der kommer på tallerkenen sammen med grøntsager og kød. Men det behøver ikke være så kedeligt at lave nem og hurtig mad. Bulgur er ét af de mange alternativer, vi efterhånden har taget til os i køkkenet sammen med linser og bønner. Oprindeligt kommer bulguren fra Mellemøsten, og som meget andet fra den egn af verden, har vi taget det til os. Derfor findes der allerede mange, mange opskrifter online, hvor folk allerede har eksperimenteret med fødevaren. Det fungerer som et sundere alternativ til de kulhydrater, vi jo nu engang skal indtage. Og som sagt behøver det ikke være kedeligt.
Opskrifter med bulgur
Bulgur behøver ikke kun serveres som sideretter til oksekød, kylling eller andet protein, men kan sagtens indgå som hovedelement i en ret. Derfor er der rigtig mange muligheder for at eksperimentere med forskellige opskrifter med bulgur.
Det kunne for eksempel være den berømte tabouleh, der udover bulguren består af agurk, tomat, lidt løg, persille og ikke mindst frisk mynte. En lækker og utrolig nem ret, som både kan serveres alene som frokost eller til fisk eller kylling. Og på grund af smag og konsistens, er det netop typisk fisk eller kylling, som man sætter sammen med bulguren. Den opvejer for eksempel den fede fisk rigtig fint. Det er typisk den ret, man forbinder mest med bulguren.
Men der findes også andre. For eksempel kan du lave en ret med blomkålssalat og laks – og selvfølgelig bulgur. Også i denne ret skal der frisk persille og mynte til samt lidt citrussaft. Det fungerer både godt til laksen og til bulguren.
Bulgur er også én af de slags madvarer, som du gerne må eksperimentere med. Det skal bare koges, og så kan det bruges. Alt efter hvad du koger det med, eller blander det med efterfølgende, kan det bruges forskelligt. I salater især er det populært, og det er også en god måde at få flere grøntsager på og samtidig få de kulhydrater, vi har brug for.
Så kan du lide bulgur, så er det bare med at kaste dig ud i de mange opskrifter, der findes online og i kogebøgerne. Eller hvis du vil være ekstra eksperimenterende, så giv dig i kast med en ret, som du selv finder på. Fordi bulgur er så nem en fødevare at arbejde med, er det også nemt at finde på ting og prøve noget af, så du finder lige præcis dén ret, som du selv kan lide.
Husk kostrådene
Selvom bulgur indeholder en masse gode vitaminer og mineraler, så er det som med alle andre madvarer, at du selvfølgelig skal spise det i passende mængder. Bulguren kan godt erstatte eksempelvis ris eller pasta, men ikke mere end det. Du skal sørge for også at få dine proteiner fra kød eller bønner, så din krop kan få det, den behøver og have det godt.
Så selvom du måske synes, at bulgur er lækkert og et godt alternativ, så husk at variere kosten, så den ikke står på bulgur en hel uge ad gangen. Hvis I prøver at få en lidt sundere levestil, kan I sågar undlade, at der skal kulhydrater i aftensmaden – i hvert fald i den form. Det handler om at balancere de forskellige proteiner, fedtstoffer og vitaminer, så man få en ordentlig kost, der passer til ens liv. Og prøver man at tabe sig, så skal der lidt mindre af noget og måske mere af noget andet.
Læs mere om råvaren her og find opskrifter på bulgur.