Kender du det med at det klør noget så voldsomt i hovedbunden? Hvis du har oplevet det i en længere periode kan du meget vel gå rundt med skæleksem i hovedbunden. Det er en helt almindelig hudsygdom, som mange danskere lider af på et tidspunkt i deres liv. Det er faktisk 5% af alle voksne danskere i alderen 20-40 år. Det er altså en helt almindelig sygdom, som man ikke skal skamme sig over. Mange har sygdommen helt uden at vide det. Det kan nemlig nemt forveksles med helt almindelig skæl.
Skæleksem er en kronisk sygdom, der typisk bryder ud i 20’erne. Skæleksem forekommer oftest i hovedbunden, men kan i mere ekstreme tilfælde forekomme alle steder på kroppen, hvor man finder mange talgkirtler på samme sted. Det kan derfor forekomme på brystet, i ansigtet og i armhulerne. De ramte områder vil fremstå røde og skællede samtidig med at de er meget tørre, klør og er irriteret.
Hvordan behandles det?
Hvis du har mistanke om at du er så uheldig at lide af skæleksem, er det vigtigt at du opsøger læge med det samme. Det er en kronisk lidelse, hvilket betyder, at det ikke bare lige går væk af sig selv. Det skal behandles og det kan forebygges. Først og fremmest kan det behandles og holdes nede på samme måde som helt almindeligt skæl. Man kan få forskellige cremer og shampooer, der kan lindre kløen og rødmen. Her skal man gerne på apoteket efter de rigtige præparater. Spørg eventuelt din læge til råds, hvis du er i tvivl om hvilke produkter, der er bedst at bruge i dit tilfælde.
Forebyg eksemen i hovedbunden
Du kan dog også gøre nogle ting for at forebygge den betændte stilstand i hovedbunden. Hvis du er i underskud af C-vitamin kan dette forværre eksemen. Det er derfor vigtigt at du sikre dig at du får nok C-vitamin. Hvis du ikke får nok gennem din kost, kan du altid tage kosttilskud. C-vitaminet kan hæmme histaminfrigivelsen, som er det, der giver kløe og rødme. Hvis du har været i underskud vil du ofte kunne se en hurtig forbedring, når du øger dit C-vitamin indtag. Du kan også øge dit indtag af Omega 3 fedtsyrer. Hvis du ikke spiser nok fisk, kan du få tilstrækkeligt med omega 3 ved at indtage fiskeolie eller fiskeolietabletter. Prøv også at øge indtaget af zink, A-vitamin og silicium.
Kilde: behandling af skæleksem